Forbereldelse til malerarbejde

Debatforum vedrørende malerarbejde.

Maling , tapet , glasvæv, filt osv..

Forbereldelse til malerarbejde

Indlægaf www.raad-mal.dk » søn 17. jan 2010 23:23

Malerbehandlinger

Forberedelser til malerarbejde

Det vigtigste ved alt malerarbejde er forarbejdet, som også er det der typisk tager længst tid og for mange også opfattes som det mest kedelige. Men det er meget nødvendigt med godt forarbejde, hvis man vil have et ordentlig resultat.

Afdækning foretages med malermåtter, pap, plastik tape m.m.

Grundrengøring foretages lettest med grundrengøring/malerrens. Dette middel fortyndes med vand (varmt/lunken vand) fjerner bedst skidt og snavs. Efterfølgende tørres der rent med rent vant, netop for at neutralisere og klargøre til den nye maling. Så denne ikke bliver opløst af gamle "kemirester". Efterfølgende slibes der med sandpapir, bl.a. for at opnå en god vedhæftning for den efterfølgende nye maling. Endvidere er det meget lettere at male på overflader der er blevet materet. Det kan aldrig betale sig at springe rengøringen over

Isolering/spærring. Er det som nu skal males præget af gule skjolder fra nikotin, vand,sod eller andre former for gennemslag, skal det have en gang spærrende maling fås både som vandige som terpentin produkter. Husk at lad det virke i mindst 12-16 timer. Om fornødent skal det have 2 gange.

Letspartel Medium
Til plet- og fuldspartling, samt opsætning af armeringsstrimler. Allroundspartel til loft og væg af beton, letbeton, puds eller gipskartonplader.

Spartling kan Færdigmaling foretages med flere forskellige produkter afhængig af opgavens karakterer. Her kan nævnes polyfilla, sandspartel, acrylspartel, alkydspartel, fugemasse. Fælles for alle er at de synker mere eller mindre, og derfor er 2 eller flere gange spartling som regel nødvendig afhængig af ujævnhederne i de overflader der skal males. Når spartlingen er tør (se på brugsanvisningen), skal det slibes og grundes med maling. Det er vigtigt at der slibes før maling, hvis der først er malet er ujævnheder meget vanskelige at slibe pæne. Spartlede overflader skal altid males mindst 2 gange, da de første gang vil trække malingen mat. Nye gibslofter og vægge kræver i alle samlinger strimmeler påsat. Disse kan fås i flere forskellige varianter, som f.eks. selvklæbende eller påsættes i lim eller spartelmasse. Alle kræver 2 -3 spartlinger og efterfølgende slibning. Husk også tilsidst at grunde med microdispers.

Grunding/mellemmaling

Nye overflader der aldrig har været malet, men som nu skal males, som f.eks. træ, puds m.m. skal grundes af hensyn til efterfølgende vedhæftning. Endvidere bliver det færdige resultat pænere når der først er foretaget en grunding, rengøring, slibning og spartling. Hvis du vælger at springe grundingen over, kan du risikere at skulle give træværk og vægge m.m. en ekstra omgang maling. Og den rigtige maling er dyrere end grunder.

Det kan aldrig betale sig at springe grundingen over.
Grunding kan foretages med flere forskellige produkter, som f.eks. grundingsolie (farveløs) (fås både på vandbasis, som på terpentinbasis), forankringsgrunder (farveløs) ( microdispers - "blåt vand" er en vandig grunder). Når man skal male må man også gøre op med sig selv om man vil male med vandige produkter (acryl) eller terpentin/olie baserede produkter (alkyd). Begge produkt områder har sine egne fordele og ulemper. Disse fås som produkter med navnet mellemmaling.

Udover at ubehandlede overflader altid skal grundes forinden malerbehandling. Kan man efterfølgende "pletmale" på de tidligere ubehandlede overflader og de steder der i mellem tiden er blevet spartlet. Det er altid godt at mellemmale med en lavere glans end glansen til færdig maling. F.eks. glans 5 (grundmaling) til glans 10 - 50 (færdigmaling). Det er også en fordel at male med en lysere farve ved grundingen/mellemmalingen , og så færdigmale med en lidt mørkere farve. Når man så bruger færdig malingen kan man se hvor man kommer til. Dog må farven ikke være så lys, at den ikke kan dække sidste gang.

Ved eksisterende stærke farver som f.eks. rød, blå, gul (grundfarverne) som skal males på ny enten i andre farver eller i eksisterende, kan man med fordel male med en grundfarve der er tonet mellemgrå af hensyn til den efterfølgende dækning. Husk dog at der ikke må kommes for meget tonepastaen i mellemmalingen af hensyn til tørretiden. Tonefarve har svært ved at tørre.

Færdigmaling

Når overfladerne er klar til færdig maling og man har gjort op med sig selv hvilken glans man vil slutte med (se også afsnittet kvalitet & service). Færdigmalingen kan bestå af en eller 2 gange maling. Med hensyn til hvor det malede er udsat for stort slid, som f.eks. udendørs eller ved "trafikerede" områder er det bedst med 2 gange maling. Endvidere giver det også malingen mere "dybde".

Brugsanvisninger og tørretider: Læs og respekterer altid disse og overhold disse for at opnå det optimale resulta, og glæd dig over malerarbejde der kan holde i mange år. Og derved får du også posten til malerarbejde og den løbende vedligeholdelse nedbragt til et meget lille beløb. Har du tænkt over, at hvis det koster med det hele 3.000 kr. at få lavet stuen og denne f.eks. holder i 10 år, hvis malerarbejdet er gjort ordentlig fra starten, bliver det kun en månedligt udgift på 25 kr.

Kontakt RÅD & MAL for yderligere information på tlf. 29 26 36 96 eller http://www.raad-mal.dk


Huske/Indløbsliste

•Afdækningsmateriale
(pap, plastik, tape)
•Grundrens
•Spartelmasse - fugepatroner
•Mikrodispers - grundingsolie
•Malerrulller - pensler
•Svamp - klud
•Rullespand
•Spærrende maling - pletforsegler
•Forlængerskaft - teleskopskaft
•Maling
www.raad-mal.dk

 
Indlæg: 4
Tilmeldt: fre 1. jan 2010 16:05

Tilbage til Malerarbejde

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron