Giv boligen et boost med maling & tapet !
Tiden nu med masser af sne og kulde er perfekt til at få ordnet boligens indendørs opgaver. For inden længe melder foråret sin ankomst, og man får travlt i haven.
Efter lang tid med mørke, tændt brændeovn og mange stearinlys, bliver dagene igen længere og solen åbenbarer, at både lofter og vægge trænger til at blive frisket op. Årstiden er derfor ideel til at male boligen indvendigt. Gevinsten er et løft til boligens helhedsindtryk og atmosfære.
Farver, maling og tapeter
Selvom mange er meget bevidste om stil og farver i boligen, er det alligevel noget helt andet at vælge farver til væggen ud fra et farvekort. Der er nemlig stor forskel på, hvordan farven ser ud på farvekortet, og når den er malet på væggen. Her spiller vinduernes placering og lysindfaldet en central rolle.
Farven vil ikke fremstå ens i en stue med koldt lys fra nordliggende vinduer og en stue med varm middagssol fra vinduer mod syd. I den forbindelse kan maleren rådgive, for han har viden om både farver, lysindfald og farvesætning.
Tjekliste – Maling
• Sørg for at alle vægge og overflader er rene. Vask dem fx med grundrens
• Alle revner og huller skal spartles, så overfladerne er jævne
• Slib efter med fx fint sandpapir
• Undgå støv ved at bruge en slibesvamp.
• Vælg den rigtige glans. 1 - 5 er mat. 6 - 10 er halvblank. Over 10 er blank
• Vælg en glans 2 – 5 til dine lofter
• Jo højere glans jo mere snavs afviser malingen. Højglans tåler afvaskning
• Maler du badeværelse, er det en god idé at bruge glans 20 – 30
• Brug akrylplastmaling på vandbasis indendørs, der er uskadelig
• Vælg maling af høj kvalitet – det er afgørende for resultatet
• Mal et tykt lag på, så malingen kan flyde sammen inden den tørrer
Tidens tapet tendens
Lige nu er der en stærk tendens med tapet. Det er populært at have farverige tapeter i retro-stil. Det er også blevet in med fototapeter eller wall stickers – ofte med boligejerens egne fotografier. For de fleste vil det være et stort arbejde at rive tapet ned eller pudse væggen op. Men for en fagmand er det en nem opgave.
Derfor kan det være en god idé få fat i en håndværker, som kan udføre det grove arbejde.
Trænger din bolig til maling eller tapetsering? Få gratis tilbud gennem RÅD & MAL på http://www.raad-mal.dk – Vi er også uddannet til at varetage tapetopgaver.
Du er altid velkommen til at kontakte os på Tlf. 29 26 36 96, hvis du er i tvivl eller har brug for råd & vejledning.
